Billetter kan købes her
Circles & Swing!
Circles and Swing-

 

 

 

 

 

 

Circles & Swing! får premiere 20. maj i Rå Hal på Godsbanen i Aarhus på den stedspecifikke version af værket. 

 

En stor spejlkugle hænger livløst fra loftet i en lang wire, faretruende tæt på gulvet. Når en enkelt lysstråle rammer spejlkuglen, forvandles gulv, loft og vægge til en stjernehimmel, hvor den svæver som en ensom planet i universet. Spejlkuglen er dansernes med-og modspiller på scenen, som de enkeltvis og som gruppe sætter i bevægelse. Fra små rotationer til voldsomme nærmest skræmmende svingninger bevæger spejlkuglen sig igen og igen hen over scenen og sender kaskader af lysglimt ud i rummet. Unge og gamle performere cirkulerer rundt om spejkuglen og deres flygtige bevægelser og den gamle fabrikshal reflekteres i spejlenes overflader.

Langsomt ændrer spejlkuglen karakter fra at være centrum for den rituelle og meditative gang til at suse gennem luften som et farligt og potentielt dødbringende projektil. Spejlkuglen viser ligesom Foucaults pendul tidens gang, jordens rotation og sætter tiden og livet i perspektiv.

Circles & Swing! bygger på et koncept af vekslende rotationer, cirkler, spiraler og sving hvor forandring langsomt vokser frem. 

 

Kunstnerisk leder og koreograf Nønne Mai Svalholm arbejder konceptuelt og multidisciplinært med koreografi, dans, lysdesign, skulptur og installationskunst. Hendes værker er meget visuelle og finder sted i et landskab af nydelse, smerte og noget urovæggende. Værkerne er som levende billeder der forvandle sig igen og igen med referencer til hvad der har været, hvad der sker i øjeblikket, og hvad der vil komme - hvor kroppe, objekter og lys bliver symboler på transformation, tid, liv og død. 

 

Nønne Mai Svalholm undersøger det kunstneriske møde på tværs af generationer i Circles & Swing! som opføres af unge professionelle dansere og SVALHOLMs 60+ dansere. Værket er skabt til at blive opført i mørket i black boks og stedspecifik i dagslys. Circles & Swing! har en varighed af 40 minutter, hvilket gør den ideel som double bill.

 

Circles & Swing! havde premiere på black boks versionen 17. november 2022 på Rosendal Teater i Trondheim Norge co-produceret af Koreografisk Center DansiT og Rosendal Teater og med støtte fra Statens Kunstfond.

 

Kunstnerisk leder og koreograf: Nønne Mai Svalholm

Dansere: Anna Thu Schmidt, Ar Utke Acs, Paolo de Venecia Gile, Sisse Lunøe, Torben Axel Hartmann, Marian Kudahl, Birgitte Müller Larsen, Lissi Kok, Bertha Rising, Jette Rohde, Bodil Vind, Annelise Sejer Pedersen.

Scenografi og lysdesign: Nønne Mai Svalholm 

Komponist: Thomas Wernberg

Konsulenter på forestillingen: koreograf og danser Mette Ingvartsen og kunstner Ed Atkins 

Konsulent på lysdesign og scenografi Christina Augustesen 

Konsulent på scenografi og kostumer: KASPERSOPHIE

Fotograf: Peter Ravnsborg @mumilab

Støttet af Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond og Godsbanen

Co-produceret af Koreografisk Center DansiT og Rosendahl Teater i Norge 

 

 

Circles and Swing-