BIG BANG - Collective Matter

SVALHOLM x VIBSKOV

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BIG BANG – Collective Matter er et visuelt, sanseligt og scenisk værk, som opføres i det offentlige rum, og består af tre koreografiske værker og tre skulpturelle installationer. Kunstnerisk leder og koreograf Nønne Mai Svalholm har inviteret multikunstner-og designer Henrik Vibskov til tværkunstnerisk samskabelse af installationer og skulpturer i hendes seneste værk BIG BANG – Collective Matter, som undersøger begrebet overgange. Med værket BIG BANG - Collective Matter udvikler og skaber Nønne Mai Svalholm for anden gang skulpturer og installationer i samarbejder med en anderkendt visuel kunstner. Første gang var i samarbejde med Signe Klejs på værket PRIMUS (2020).

 

 

Installationerne er formgivet som oppustelige porte og portaler som illustrerer overgange - tærskler vi krydser; riter vi gennemgå. Portene henholdsvis fyldes og mister luft. Portene henholdsvis fyldes og tømmes for luft, som bevæger installationerne og tilfører en tidslighed. Publikum bevæger sig ind og ud af installationerne og de koreografiske værker på en guided vandring. Vandringen er en symbolsk handling og gestus, en reference til den tid vi har sammen, til livet og til at følges ad. Vandringen forstærker og tydeliggør oplevelsen af overgange og transformation. 

 

 

BIG BANG - Collective Matter er andet koreografiske værk i BIG BANG trilogien, hvor PRIMUS var det første værk.

BIG BANG - Collective Matter erproduceret af SVALHOLM og co-produceret af Åbne Scene Godsbanen og Aarhus Teater i samarbejde med Aarhus Festuge.

 

 

 

Kunstnerisk leder & idé og koncept: Nønne Mai Svalholm

Skulptur, installation og kostumer: Nønne Mai Svalholm og Henrik Vibskov

Koreografer: Marie-Louise Stentebjerg, Ida Elisabeth Larsen fra two-women-machine-show, Snorre Elvin Hansen fra DANSEatelier og Nønne Mai Svalholm fra SVALHOLM

Performere: Marie-Louise Stentebjerg, Ida Elisabeth Larsen, Snorre Elvin Hansen, Klara Utke Acs, Simone Wierød, Sarah Armstrong og udvalgte af SVALHOLMs 60+ performere

Grafisk design: Sam Moore

 

 

Med støtte fra Statens Kunstfonds, Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond